Få hjælp i dag - gratis opkald

Uskiftet bo

Det er vigtigt at være opmærksom på, at der mange gange findes et bedre alternativ til det uskiftede bo. Det er blandt andet, fordi arvelovgivningen igennem årene er blevet mere og mere begunstigende for ægtefællen.

Efter den nye arvelovgivning er trådt i kraft i 2008, har man som ægtefælle med børn mulighed for med et testamente at give hinanden op til 7/8 af arven efter førstafdøde, eller hvad der svarer til 15/16 af hele formuen i et ægteskab med almindeligt formuefællesskab.

Hvis man vælger at oprette sådan et testamente, kan man sikre, at længstlevende kun skal betale 1/16 af formuen til deling til børnene. Det er et så lille beløb, at det kun meget sjældent giver problemer for den længstlevende.

Står I med et uskiftet bo? Doedsbo.dk har som del af Advokatgruppen mange års erfaring med dødsboskifte, og vi står klar til at hjælpe jer trygt gennem behandlingsprocessen. Kontakt os på 70 10 13 30, for en gratis indledende sank om jeres forestående dødsbobehandling.

Hvad er et uskiftet bo?

Reglerne om uskiftet bo findes i dødsboskiftelovens kapitel 14 og arvelovens kapitel 4.

Et uskiftet bo er, hvor længstlevende ægtefælle overtager boet efter førstafdøde uden at skifte. Det betyder, at boet ikke gøres op, og derfor skal der ikke udbetales nogen arv. Man vælger i stedet at overlade hele boet til længstlevende, der får rådighed over boet. Det er dog kun delingsformuen, som man kan sidde i uskiftet bo med.

Uskiftet bo er kun noget ægtefæller kan sidde i, og det kræver, at førstafdøde efterlod sig børn. I det tilfælde hvor der er særbørn efter førstafdøde, dvs. børn fra førstafdødes tidligere forhold, kræver det særbørnenes samtykke, før længstlevende kan sidde i uskiftet bo.

Tænk dig om inden du anmoder om uskiftet bo

Et uskiftet bo har tidligere været en meget populær og brugt skifteform. Fordelene er da også til at se! Boet udleveres både enkelt og hurtigt til ægtefællen, og der sker ikke nogen opgørelse af formuen eller udbetaling af arv.

Dog skal man huske, at der er andre alternative skifteformer, der ofte både bedre egnet, og som stiller længstlevende bedre, end det uskiftede bo gør. Det hænger sammen med, at der er flere ulemper ved det uskiftede bo. Derfor er det også vigtigt, at man sætter sig grundigt ind i reglerne for det uskiftede bo og alternativerne, inden der træffes en beslutning om valg af skifteformen.

Misbrugsreglerne

En væsentlig ulempe ved at sidde i uskiftet bo er misbrugsreglerne. Udgangspunktet er, at den længstlevende ægtefælle har fri rådighed over hele det uskiftede bo. Denne rådighed må dog ikke misbruges.

Misbrugsreglerne er indsat for at sikre, at længstlevende ægtefælle ikke bruger hele formuen, så der ikke er nogen arv tilbage til førstafdødes børn. Børnenes arv bliver jo ved det uskiftede bo indefrosset og kommer dermed typisk først til udbetaling, når længstlevende også er gået bort.

I det tilfælde, hvor førstafdødes børn mener, at længstlevende har misbrugt den rådighed, som vedkommende har over det uskiftede bo, har børnene ret til at gå til skifteretten og anmode skifteretten om at indhente en række oplysninger fra den længstlevende ægtefælle, så det kan vurderes, om der er tale om et misbrug.

Hvornår er der tale om et misbrug?

Det er en helt konkret vurdering, om der kan være tale om et misbrug. Man vil kigge på, om længstlevende væsentlig har formindsket det uskiftede bo, eller om længstlevende har fremkaldt en nærliggende fare for en formindskelse. Misbrug kan blandt være uforsvarlige spekulationsforretninger, urimeligt forbrug, tegning af en uforholdsmæssig stor pensions- eller forsikringsordning og ydelse af gaver eller andre begunstigelser, der står i misforhold til det uskiftede bos formue.

Det er førstafdødes børn, der skal bevise, at der er tale om et misbrug.

Hvis en livsarving gør gældende, at der er sket et misbrug, skal den længstlevende ægtefælle efter anmodning fra skifteretten give oplysninger om formuen og om dispositionerne over det uskiftede bo. Livsarvingerne har ret til indsigt i disse oplysninger.

I tilfælde af, at det godtgøres, at der har været et misbrug, kan en livsarving vælge at rejse et vederlagskrav mod den længstlevende ægtefælle på et skifte. På den måde stilles arvingen som om, der intet misbrug har været.

Derudover har en livsarving, hvis betingelserne er opfyldt, mulighed for at få omstødt både gaver og arveforskud, der er givet af længstlevende ægtefælle. Det betyder, at en gave og et arveforskud kan kræves tilbageleveret. Det er dog et krav, at værdien af gaven og/eller arveforskuddet stod i misforhold til boets midler. Det kræves også, at modtageren vidste eller burde vide, at ægtefællen sad i uskiftet bo.

I sig selv er misbrugsreglerne derfor nok til, at  alternative skifteformer bør overvejes. Flere ægtefæller oplever det grænseoverskridende at føle sig “kigget over skulderen” på den måde.

Retssager vedrørende misbrug af midlerne i et uskiftet bo er ikke ualmindelige, og det siger sig selv, at det ikke gør noget positivt for sammenholdet i den tilbageværende familie.

Længstlevende kan ikke gifte sig igen

En anden ulempe ved det uskiftede bo er, at længstlevende som udgangspunkt ikke har mulighed for at indgå i et nyt ægteskab uden, at det uskiftede bo skiftes. Her er det er klart, at jo yngre man er, jo mere tilbageholdende bør man være med at sidde i uskiftet bo, da ens fremtidsmuligheder derfor er indskrænkede.

I den forbindelse er det værd at være opmærksom på, at når boet er udleveret til uskiftet bo, og man vælger at skifte senere, eksempelvis pga. et nyt ægteskab, skal boet opgøres på baggrund af værdierne på tidspunktet for skiftet. Det betyder, at børnene får glæde af værdistigninger på aktiverne. Derfor skal dét, ægtefællen har erhvervet, efter boet er udleveret, også indgå.

Længstlevende ægtefælle har dog mulighed for at holde gave eller arv fra tredjemand uden for det uskiftede bo, hvis længstlevende anmoder om at skifte det uskiftede bo senest 3 måneder efter, arven eller gaven er modtaget. Denne regel gælder kun for arv eller gave modtaget af tredjemand efter førstafdødes død.

Hvis alle førstafdødes børn giver afkald på skifte, er det muligt for den længstlevende at indgå ægteskab uden at skifte boet. I det tilfælde er det vigtigt, at førstafdødes børn er opmærksomme på, at det ikke længere er muligt at give afkald på skifte og samtidigt bevare arveretten. Det betyder, at man fraskriver sig retten til at arve efter førstafdøde.

Længstlevendes gældsansvar

En anden konsekvens af at sidde i uskiftet bo er, at længstlevende indtræder i førstafdødes gældsforpligtelser. At overtage førstafdødes gældsforpligtelser virker for mange både uoverskueligt og risikabelt. Det gælder selvsagt især, hvis man ikke har levet i et ægteskab med fuldt indblik og overblik over hinandens økonomi. Risikoen for længstlevende ægtefælle er jo, at der pludselig dukker et krav op, som man ikke har været klar over, og som man på grund af det uskiftede bo har overtaget hæftelsen for.

Derfor er det også obligatorisk, at man ved uskiftet bo indrykker et proklama i Statstidende.

Et proklama er en annonce, hvori dødsfaldet bekendtgøres, og hvor kreditorerne gives en frist på 8 uger til at henvende sig. Efter de 8 uger vil kreditorerne miste retten til at gøre krav gældende (som hovedregel). Proklamaet er derfor en vigtig hjælp for den længstlevende til at få overblik over afdødes gæld.

Det er dog vigtigt at bemærke, at det ikke er alle krav, der rammes af proklamaet. Det betyder, at der er nogle krav, der stadig kan gøres gældende , også efter fristens udløb.

Hvis man som ægtefælle overtager boet som uskiftet bo, og det efter proklamafristen viser sig, at der er underskud i boet, er det muligt at komme fri af gældsansvaret. Det er muligt med den såkaldte udbakningsregel, som du kan læse mere om herunder.

Skattemæssige konsekvenser

Hvis den længstlevende ægtefælle vælger at sidde i uskiftet bo, indtræder den længstlevende i afdødes skattemæssige stilling. Dette kaldes succession. Det betyder, at der ikke foretages nogen selvstændig beskatning af dødsboet.

Ægtefællen skal betale skat af sin egen indkomst i dødsåret, men også af afdødes indkomst i dødsåret frem til dødsdagen. Ægtefællen får den samme skattemæssige stilling, som førstafdøde med hensyn til den afdøde ægtefælles formue og gæld. Havde førstafdøde en udskudt skatteforpligtelse, vil længstlevende overtage denne som en konsekvens af det uskiftede bo.

Ville boet være skattefrit ved et skifte, mister ægtefællen de skattemæssige fordele, der er ved et egentligt skifte, hvis ægtefællen vælger at sidde i uskiftet bo. Blandt andet mistes der muligheden for skattefri indtægt i boperioden. Ved privatskiftede boer er der mulighed for skattefri indtægt i 12 måneder, og ved bobestyrerboer i 24 måneder.

Derudover mister den længstlevende muligheden for at udnytte bofradraget på 6.200 kr. (2022) om måneden hvis boet er skattepligtigt.

Der skal derfor også foretages nogle skattemæssige overvejelser, inden man vælger at sidde i uskiftet bo.

Begrænset testationskompetence

Den længstlevende ægtefælle har mulighed for at råde over den del af det uskiftede bo, der falder i arv efter længstlevende. Dette er halvdelen af boet. Hvis længstlevende har børn, skal disse som minimum modtage en tvangsarv på ¼ af længstlevendes halvdel. I denne situation kan længstlevende derfor kun råde ved testamente over 3/8 af hele boet.

For mange kan det være svært at vurdere, hvor meget der falder i arv. Hvis der er foretaget såkaldt partielt skifte, hvor der kun skiftes med nogle af arvingerne, kan det være endnu sværere. Hvis der er foretaget et sådant partielt skifte, skal man være opmærksom på, at den del af boet, der falder i arv efter længstlevende ændres. Denne beregning er tit meget indviklet.

Derudover skal man som længstlevende være opmærksom på, at hvis der foreligger et testamente, kan der heri være begrænsninger i længstlevendes testationskompetence.

Udbakningsreglen – hvis man fortryder

Som der er nævnt ovenfor, indtræder den længstlevende ægtefælle i alle førstafdødes gældsforpligtelser.

Det er muligt for længstlevende at fortryde det uskiftede bo, hvis man, efter boet er udleveret, opdager, at der ikke er nok penge til at dække gælden.

Længstlevende har nemlig mulighed for at begære boet taget under insolvensbehandling. Det sker ved en bobestyrer.

Ægtefællen bliver derved frigjort for afdødes gældsforpligtelser, hvis anmodningen accepteres, og hvis man samtidig leverer det modtagne tilbage.

Man kan også benytte sig af udbakningsreglen, hvis ægtefællen har nået at betale noget af afdødes gæld inden boets insolvens konstateres. Der stilles krav om, at længstlevende reagerer hurtigt efter, der er konstateret insolvens. Der er ingen egentlig tidsfrist fastsat.

Det er dog et krav, at reglen kun anvendes, hvis anmodningen om insolvensbehandling fremsættes kort tid efter at insolvens konstateres.

Betingelserne for et uskiftet bo

  • Førstafdøde og længstlevende må ikke være separerede ved førstafdødes død.
  • Boet kan alene blive udleveret til uskiftet bo med formue, der var af afdødes delingsformue. Hvis førstafdøde havde fuldstændigt særeje, vil man ikke kunne udlevere til uskiftet bo. I den situation må hele boet derfor skiftes. Hvis førstafdøde både havde delingsformue og fuldstændigt særeje, skal man skifte særejet, og man kan sidde i uskiftet bo med delingsformuen. Der er intet til hinder for, at længstlevende har aktiver, som tilhører den pågældende som særeje.
  • Førstafdødes særlige livsarvinger skal give samtykke.
  • Det er et krav at længstlevende har midler nok til at kunne dække sine forpligtelser. Der skal i vurderingen tages højde for f.eks. forsikringssummer og pensioner, der kommer til udbetaling til længstlevende i anledning af dødsfaldet. Hvis længstlevende ægtefælle ikke er solvent inden udleveringen, er der mulighed for alligevel at udlevere til uskiftet bo, hvis insolvens ikke anses for betydelig, men ubetydeligt. Det samme gælder, hvis førstafdødes særbørn giver samtykke til uskiftet bo efter at være gjort bekendt med, at længstlevende ikke er solvent.
  • Udgangspunktet er, at længstlevende ikke må være umyndig eller under værgemål. I det tilfælde, hvor ægtefællen er umyndig eller under værgemål, er det muligt at udlevere til uskiftet bo, hvor skifteretten finder, at det er bedst for ægtefællen.
  • Endelig skal den længstlevende efter udlevering af det uskiftede bo være i stand til at dække såvel afdødes som egen forpligtelser.

Hvordan gør man, hvis man vil sidde i uskiftet bo?

For at sidde i uskiftet bo skal længstlevende ægtefælle anmode skifteretten herom. Det sker ved at udfylde en blanket. Derefter skal blanketten indsendes. På blanketten erklærer man, at betingelserne for uskiftet bo er opfyldt. Der oplistes på blanketten de livsarvinger, både fælles og -særlivsarvinger, der er efter afdøde.

Efter førstafdødes død har man 6 måneder til at lave en formueoversigt. Den skal indeholde oplysninger omkring førstafdødes formue, men også om længstlevendes formue. Hvis førstafdøde og/eller længstlevende har fuldstændigt særeje skal dette også oplyses. Det samme gælder, hvis der er livsforsikringssummer og/eller pensioner, som kommer til udbetaling til længstlevende pga. dødsfaldet.

Hvis man ikke indleverer formueoversigten inden de 6 måneder, kan skifteretten bestemme, at oversigten skal udarbejdes af autoriseret bobestyrer i stedet.

Derudover skal man også huske at få afdødes aktiver overført til eget navn og gældsovertagelsen skal godkendes.

Det koster ikke noget i retsafgift at få boet udleveret til uskiftet bo.

Har du brug for hjælp til et uskiftet bo?

Hos doedsbo.dk har vi stor erfaring med behandling af uskiftede boer – og vi hjælper dig trygt gennem dødsbobehandlingen.

For en gratis indledende samtale om den forestående behandling af dødsbo, så kontakt os på 70 10 13 30 eller udfyld kontaktformularen her på siden, for at blive ringet op at vores team.