Privat skifte

Hvad er et privat skifte?

I dødsboskiftelovens kapital 15 finder du reglerne om privat skifte.

For arvingerne er den smidigste, billigste og mest uformelle form for skifte et privat skifte. Det er den mest enkle skifteform af de forskellige skiftebehandlinger.

Det er arvingerne, der selv står for at skifte boet, når boet er udleveret til privat skifte. Typisk vil et privat skifte foregå med bistand fra en advokat. Det betyder, at Skifteretten ikke fører noget tilsyn med bobehandlingen. Skifteretten tjekker dog, om åbningsstatus og boopgørelse er indleveret rettidigt, og skifterretten beregner og opkræver boafgifter m.v.

Arvingerne hæfter personligt

En af de væsentligste konsekvenser af et privat skifte er, at arvingerne hæfter personligt og solidarisk for boets gæld. Hvis arvingerne har delt aktiverne i boet eller anvendt boets midler til dækning af gæld uden at opfylde eller sikre opfyldelsen af krav, hæfter de solidarisk for de resterende krav. Det gælder ikke ved deling af sædvanligt indbo eller personlige effekter.

Hvis du som arving er repræsenteret ved værge eller skifteværge, eller du var under konkurs ved boets udlevering, hæfter du dog kun med værdien af det, der er modtaget af dødsboet.

Denne form for hæftelse kaldes en pro rata hæftelse.

Denne hæftelses-regel er en vigtig regel at være opmærksom på, hvis man vælger et privat skifte. Også en delvis deling vil medføre en solidarisk hæftelse for alle arvingerne. En delvis deling er eksempelvis overførsel af aconto-arv til en arving.

Hæftelsesreglen gælder også, hvis arvingerne har delt boet og ikke har dækket legatarers krav.

Ofte vælger man at tømme boligen som noget af det første, for at gøre det muligt at genudleje boligen hurtigst muligt. Dette kan arvingerne stadig gøre med ro i sindet, da hæftelses-reglen som ovenfor nævnt ikke gælder ved deling af sædvanligt indbo. Hvis afdøde har et dyrt maleri eller kostbare smykker, skal arvingerne dog være opmærksom på, at der ikke er tale om sædvanligt indbo efter loven. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at indboet skal værdiansættes, inden det tømmes.

Udbakningsreglen – hvis man fortryder

Heldigvis har privatskiftende arvinger en fortrydelsesret. Hvis boet viser sig at være insolvent, dvs. at der er mere gæld end værdier, kan man som arving slippe for den personlige hæftelse ved at lade boet overgå til bobestyrerbehandling. Hvis man gør det, skal man tilbagelevere det, der er modtaget eller erstatte værdien af det.

Arvinger hæfter solidarisk for krav mod dem. En solidarisk hæftelse betyder, at den enkelte arving ikke kan frigøre sig ved at blot at tilbagelevere det, den pågældende selv har modtaget.

Det er vigtigt at reagere hurtigt, hvis boet er insolvent. Der er ikke en tidsfrist, men det er fast antaget, at udbakningsreglen kun kan anvendes, hvis man fremsætter en anmodning til bobestyrerbehandling kort tid efter insolvens er konstateret.

Betingelserne for et privat skifte

Arvingerne skal være enige om et privat skifte

Desværre sker det ofte, at arvingerne bliver uenige i løbet af dødsboskiftet. Det er et krav for et privat skifte, at arvingerne er enige hele vejen igennem skiftet. Det betyder, at én arving på et hvilket som helst tidspunkt under skiftet kan forlange, at boet overgår til bobestyrerbehandling.

Boet skal antages at være solvent

Det er ikke længere en betingelse, at de privatskiftende arvinger skal vedgå arv og gæld efter afdøde, men de hæfter dog i et vist omfang, jfr. ovenfor. Det er en betingelse for et privat skifte, at boet antages at være solvent. Det betyder, at boet skal give et overskud, når alle aktiver lægges sammen, og alle passiver trækkes fra. Aktiver kan både være indestående på bankkonti, den aktuelle kursværdi af værdipapir og værdi af fast ejendom.

Hovedreglen er, at et bo, der er insolvent, dvs. giver et underskud, ikke kan udleveres til et privat skifte. Insolvens vil dog ikke udelukke et privat skifte, hvis arvingen accepterer at stille sikkerhed for gælden i boet.

Mindst én arving er solvent og ikke repræsenteret ved værge/skifteværge

Der er krav om, at man i et privat skifte har mindst en ”pragtarving”. En ”pragtarving” må ikke være insolvent eller repræsenteret ved en værge eller skifteværge.

Det er ikke et krav, at arvingen skal godtgøre sin betalingsdygtighed. Der skal derfor ikke fremlægges bilag som eksempelvis årsopgørelse eller lønseddel. Det er tilstrækkeligt, at arvingen underskriver en solvenserklæring under strafansvar. Arvingen skriver i den forbindelse under på, at han/hun ikke har været undre konkurs, gældssanering eller rekonstruktion, og at han/hun ikke indenfor det seneste år har afgivet erklæring om insolvens for fogedretten. Derudover skriver arvingen under på, at han/hun er i stand til at opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de falder.

Afdøde må ikke have udelukket privat skifte ved testamente

Det er derudover et krav, at afdøde i sit testamente ikke har skrevet, at han/hun ønsker sit dødsbo behandlet som bobestyrerbo eventuelt ved en bestemt bobestyrer. Et sådant ønske vil udelukke privat skifte.

Det er meget almindeligt, at afdøde har indsat en bobestyrerklausul. Det forekommer ofte, hvor afdøde over et stykke tid har haft et samarbejde med en bestemt advokat, som han/hun har tillid til. Derudover er bobestyrerklausuler ofte indsat for at minimere risikoen for uenigheder imellem arvingerne.

Afgørende hensyn må ikke tale imod privat skifte

Der kan være afgørende hensyn, der taler imod et privat skifte. Det kan eksempelvis være, hvor der er en nærliggende risiko for, at arvingerne ikke får betalt kreditorerne. Derudover kan det være, at boet er for stort eller komplekst for arvingerne. Eksempelvis, fordi der er usikkerhed om arvefordelingen, eller hvor boet er skattepligtigt.

Der må som udgangspunkt ikke være udenlandske arvinger i boet

Hvis der i et bo er udenlandske arvinger, vil det afskære et privat skifte. Dog er det en mulighed at foretage et private skifte, hvis arvingerne stiller bankgaranti eller tilsvarende sikkerhed for alle boafgifter. Det er også en mulighed, at den udenlandske arving lader sig repræsentere af en arving, der bor her i landet.

Kontaktperson

Arvingerne skal herudover anføre, hvem der er boets kontaktperson.

Hvordan forløber et privat skifte?

Klik her for at se nærmere på modellen, der illustrerer forløbet for et privat skifte

Efter Skifteretten har truffet afgørelse om udlevering til privat skifte, udstedes en skifteretsattest. Denne skifteretsattest er arvingernes legitimation for, at de kan disponere på boets vegne.

Med skifteretsattesten kan man eksempelvis hæve på afdødes konti til betaling af gæld, og det er muligt at træffe beslutning om salg af fast ejendom.

Der indrykkes et præklusivt proklama i Statstidende, når boet er udleveret fra Skifteretten. Et præklusivt proklama er en annonce, der giver boets kreditorer 8 uger til at anmelde deres tilgodehavende. Hvis man ikke henvender sig indenfor fristen, vil kreditorernes krav som udgangspunkt være prækluderet. Det betyder, at retten til at kræve tabet dækket er gået tabt. Der er dog nogle krav, der er undtaget fra denne præklusion.

Det er lovgivningsmæssig obligatorisk at indrykke et proklama ved et privat skifte. Indrykning skal ske senest i forbindelse med boets udlevering.

Når proklamafristen er udløbet, udarbejder man en åbningsstatus. Det er en oversigt over boets aktiver og passiver pr. dødsdagen.

Åbningsstatus skal indleveres til Skifteretten og til SKAT. SKAT bruger blandt andet åbningsstatus til at afgøre, om der skal ske en beregning af skatten for den tid, der er gået frem til dødsfaldet. Dette kaldes ”afsluttende ansættelse for mellemperioden”. SKAT kræver normalt kun beregningen, når der er tale om en væsentlig skat.

SKAT har en frist på 3 måneder til at kræve den afsluttende ansættelse.

Du kan læse mere om forløbet for et dødsbo (særligt for et privat skifte) lige her. Her er det også illustreret visuelt for at give et bedre overblik over den lange proces.

Boets afsluttes

Når alle boets forhold er afklaret, og aktiverne enten er solgt eller udlagt til en eller flere af arvingerne, vil der blive udarbejdet en endelig boopgørelse. I boopgørelsen gøres nettobobeholdningen op, og arven fordeles.

Boopgørelsen sendes til godkendelse til Skifteretten og SKAT senest 15 måneder efter dødsfaldet. Når opgørelsen er godkendt og samtlige bo-, tillægsafgifter og eventuelt boskat er betalt, kan boet afsluttes, og arven udbetales. Boskat betales kun ved skattepligtige boer.

Hvis boopgørelsen ikke indleveres rettidigt, kan Skifteretten bestemme, at boet skal overgå til behandling ved bobestyrer. Du kan læse mere om behandling ved bobestyrer her.

Kan vi hjælpe?

Doedsbo.dk er en del af Advokatgruppen, og vi har derfor mange års erfaring med rådgivning og behandling af både private skifter og bobestyrerboer som autoriseret bobestyrer. I kan derfor trygt lade en af vores dødsboadvokater vejlede jer og stå for behandlingen af dødsboet.

Ring på telefon 70 10 13 30 eller udfyld vores kontaktformular på siden her- så vil du blive kontaktet hurtigst muligt. Husk, at den første, indledende samtale altid er gratis.