Forenklet privat skifte

Hvad er forenklet privat skifte?

Et forenklet privat skifte er en enklere og hurtigere skifteform end det almindelige private skifte, som der også ligger i betegnelsen.

Ved et forenklet privat skifte stilles der ikke betingelse om indlevering af boopgørelse. Det har sammenhæng med, at det blandt andet er en betingelse for udlevering til denne skifteform, at der ikke er tale om et skattepligtigt bo, og at der ikke er bo- eller tillægsboafgift. Det betyder, at der ikke er det samme behov for offentlig kontrol af værdiansættelserne i boet.

Der er to forskellige typer af forenklede private skifter. Den ene er et skifte efter dødsboskiftelovens § 33, hvor der både kan være efterlevende ægtefælle og andre arvinger. Der er derudover et skifte efter dødsboskiftelovens § 34, hvor længstlevende ægtefælle vil være den eneste arving.

Arvingerne hæfter personligt

Ligesom ved det almindelige private skifte hæfter arvingerne ved det forenklede private skifte personligt og solidarisk for boets gæld. Det er dog kun, hvis arvingerne har delt boets aktiver eller anvendt boets midler til dækning af gæld uden at opfylde eller sikre opfyldelsen af andre krav, der har ret til dækning i boet. Denne hæftelses-regel gælder dog ikke ved deling af sædvanligt indbo eller personlige effekter.

Hæftelsen gælder både ved det forenklede private skifte efter § 33 og ved § 34.

Den arving, der er repræsenteret ved værge eller skifterværge ved boets udlevering, eller den arving, der var under konkurs, hæfter kun med værdien af det, de eller konkursboet har modtaget og i det forhold arvingerne er berettigede til at modtage bos- og arvelod. Det kaldes en pro rata hæftelse.

Denne hæftelses-regel er vigtig at være opmærksom på, hvis man vælger skifteformen forenklet privat skifte. En delvis deling, i form af eksempelvis overførsel af aconto-arv til en enkelt arving betyder, at den solidariske hæftelse for alle arvingerne indtræder.

Hæftelses-reglen gælder også, hvor arvingerne har delt boet uden at dække legatarers krav.

Afdødes bolig bliver typisk tømt hurtigt, så der kan ske en genudlejning af boligen hurtigst muligt. Det kan man godt gøre uden at bekymre sig, da hæftelses-reglen, som ovenfor beskrevet, ikke gælder ved deling af sædvanligt indbo. Dog skal man være opmærksom på, at genstande som dyrere malerier eller kostbare smykker, ikke er ”sædvanligt” indbo i lovens forstand. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at indboet skal værdiansættes, inden det tømmes.

Udbakningsreglen

På samme måde som ved et privat skifte, er der en mulighed for, at arvingerne i et forenklet privat skifte kan gøre sig fri fra den personlige hæftelse. Man skal i det tilfælde lade boet overgå til bobestyrerbehandling, og arvingerne skal tilbagelevere det, de har modtaget, eller de skal erstatte værdien af det, de har modtaget.

Boets samlede krav mod arvingerne hæfter arvingerne solidarisk for. Det betyder også, at arvingen ikke frigøres blot ved at tilbagelevere det, den selv har modtaget.

I princippet kan man anvende udbakningsreglen helt op til 15 måneders-dagen for dødsfaldet. Det er dog fastantaget i den juridiske teori, at arvingerne kun kan anvende reglen, hvis der fremsættes anmodning om en bobestyrerbehandling kort tid efter, at det er konstateret, at boet er insolvent. Det betyder, at det er vigtigt, at arvingerne reagerer hurtigt.

Betingelserne for et forenklet privat skifte

Det er fælles for det forenklede skifte efter § 33 og § 34, at betingelserne for et almindeligt privat skifte skal være opfyldt. Herudover gælder betingelserne nævnt nedenfor.

Type 1 af forenklede private skifter : Dødsboskiftelovens § 33

I det tilfælde, hvor boet skal skiftes efter dødsboskiftelovens § 33, skal betingelserne nedenfor være opfyldt. Et skifte efter dødsboskifteloven § 33 er, hvor der er andre arvinger end ægtefællen.

• Et forenklet privat skifte, må ikke være et bo, hvor der skal betales bo- eller tillægsafgift. Er der tale om et skifte, hvor der er både børn og ægtefælle, skal man være opmærksom på, at det kun er børnenes arveandel, der skal betales afgift af. Ægtefællen er nemlig fritaget for denne afgift. Der er derfor krav om, at børnenes arv ikke må overstige bundgrænsen for boafgift.
• Det er et krav, at der ikke må være arvinger eller legatarer, der er repræsenteret ved værge eller skifteværge.
• Boet må ikke være skattepligtigt.
• Afdøde må ikke have drevet selvstændig virksomhed ved dødsfaldet eller inden for det indkomstår, hvor dødsfaldet er sket. I det tilfælde vil der typisk være et uafsluttet mellemværende med skattemyndighederne. Det gør boet uegnet til behandling som et forenklet privat skifte. Denne betingelse gælder, uanset om afdøde benyttede sig af virksomhedsskatteordningen eller af kapitalafkastordningen.
• Derudover må der ikke være aktiver, der er skattemæssig af- eller nedskrivningsberettigede i boet. I denne situation er det underordnet, om afdøde faktisk har benyttet sig af sin ret til at afskrive eller nedskrive.

Man skal være opmærksom på, at skifteretten ikke er forpligtet til at udlevere boet til et forenklet privat skifte, selvom betingelserne ovenfor er opfyldt. Hvis det eksempelvis anses for at være betænkeligt af hensyn til kreditorer eller arvinger, har skifteretten mulighed for at afvise anmodningen om at udlevere til forenklet privat skifte.

Type 2 af forenklede private skifter: Dødsboskiftelovens § 34

I det tilfælde, hvor boet skal skiftes efter § 34 i dødsboskifteloven, skal betingelserne nedenfor være opfyldt. Et skifte efter § 34 er, hvor ægtefælle er den eneste arving.

• Det er et krav, at der ikke må være legatarer, der er repræsenteret ved enten værge eller skifteværge i boet. Derudover må der ikke være legatarer, der skal betale bo- eller tillægsafgift.
• Afdøde og længstlevende må derudover ikke være separeret. Grunden til dette er, at fraseparerede ægtefæller skal betale en boafgift af arven. Modsat skal ikke-separerede ægtefæller ikke betale boafgift af arven.
• Derudover skal den længstlevende ægtefælle indtræde i den afdødes skattemæssige stilling. Dette kaldes succession. Det betyder, at ægtefællen både bliver beskattet af den indkomst, afdøde havde i dødsåret frem til dødsdagen og derudover også beskattet af sin egen indkomst i dødsåret.

Hvordan forløber et forenklet privat skifte?

Der stilles ikke noget krav i loven om, at der skal udarbejdes en boopgørelse. Dog vil der ofte i § 33-boer være et behov for en boopgørelse, så det kan sikres, at arven fordeles korrekt.

Det er derudover et krav, at der skal udarbejdes en balance pr. dødsdagen, også kaldet åbningsstatus. Denne åbningsstatus skal indeholde en opgørelse af boets aktiver og passiver pr. dødsdagen.

Hvis boet behandles som et privat skifte efter § 33, hvor der både er ægtefælle og andre arvinger, skal der indgives en åbningsstatus til skifteretten i forbindelse med udlevering af boet.

I det tilfælde, hvor boet behandles som et forenklet privat skifte efter § 34, hvor ægtefællen er den eneste arving, skal der indgives en åbningsstatus senest 6 måneder efter dødsdagen.

Både en kreditor og en legatar, der har en retlig interesse heri, kan kræve at få en kopi af åbningsstatus udleveret.

I et forenklet privat skifte er skæringsdagen altid dødsdagen. Det betyder, at boet opgøres pr. dette tidspunkt. Dette betyder også, at boet skifteteknisk og skattemæssig vil blive anset for afsluttet fra det øjeblik, det er udleveret til skifteretten. Det er vigtigt at være opmærksom på, at alle arvinger har indtil 15 måneder ret til at forlange, at boet skal overgå til en anden skifteform. Hvis det sker i denne situation, vil dødsboet ”genopstå”.

Har du brug for hjælp?

Vores specialiserede advokater indenfor arveret og dødsbobehandling står altid klar til at hjælpe dig med rådgivning og vejledning om et forenklet privat skifte eller andre skifteformer.

Kontakt os på telefon 70 10 13 30 eller udfyld kontaktformularen på siden her, for en gratis indledende samtale om jeres behov for dødsbobehandling.