Ved et boudlæg er den allermest simple skifteform, idet der faktisk slet ikke sker et egentligt skifte af boet. Et boudlæg kaldes også et begravelsesudlæg, da boet i sådanne situationer ofte udleveres til den, der har sørget for begravelsen. Ved et boudlæg fordeles arven ikke mellem boets arvinger efter arvelovens almindelige regler og/eller et testamente.
Den samlede aktivmasse i boet udlægges ved et boudlæg til den person, der betragtes som afdødes nærmeste. Udlægsmodtageren skal derfor hverken respektere et formgyldigt testamente eller arvelovens regler om tvangsarv til ægtefællen og/eller børnene.
Hvis betingelserne for et boudlæg er opfyldt, vil et boudlæg være obligatorisk. Derfor er det muligt for skifteretten at gennemtvinge boudlægget. Det gælder også selvom boets arving(er) anmoder om en anden skifteform.
Obligatorisk boudlæg vil som hovedregel afskære alle øvrige skifteformer, også insolvent bobestyrerbehandling. Hvis der er den mindste tvivl, om betingelserne for boudlæg er opfyldt, eller der er aktiver med en stor værdi, vil skifteretten næsten altid beslutte, at der ikke kan ske et boudlæg.
Skifterettens afgørelse om boudlæg kan man kære til Landsretten.
Det er den eller dem, der efter skifterettens skøn er den afdødes nærmeste efterladte, som aktiverne vil udlægges til.
Spørgsmålet beror altid på en konkret vurdering. Skifteretten lægger vægt på, hvem der socialt må være afdødes nærmeste. Der er intet krav om slægtskab eller arveret efter afdøde. Derfor kan et boudlæg sagtens være til eksempelvis en nabo eller en god bekendt. Som man måske kan forstille sig, kan dette ofte være grobund for konflikt, da der kan herske tvivl om, hvem der reelt stod den afdøde nærmest.
Har særligt en person stået for omsorgen og plejen af afdøde i perioden op til dødsfaldet, vil det ofte skabe en formodning for, at vedkommende er afdødes nærmeste.
Når skifteretten træffer en afgørelse om dette, lægges der også stor vægt på, hvem der har bestilt og stået for begravelsen.
Hvis afdøde selv har lavet tilkendegivelser i eksempelvis et testamente, kan dette også være et moment i afgørelsen.
Hvis afdøde var gift eller levede i et fast samlivsforhold eller et andet bofællesskab, vil boudlægget som hovedregel ske til pågældende ægtefælle/samlever/bofælle.
Typisk sker udlægget til én person, men der er ikke noget til hinder for at udlægget sker til flere personer i forening.
I tilfælde af, at afdøde ikke har nogen nærtstående, eller der ikke er nogen nærtstående, der ønsker boudlægget, kan udlægget ske til en institution, eksempelvis et plejehjem, hvor afdøde havde tilknytning til.
Hvis der alene er et lille overskud i boet, kan udlægget gives til den, der har betalt eller den, der vil betale begravelsesudgifterne.
Boet kan også udlægges til kommunen. Dette er en ret og ikke en pligt for kommunen. Hvis ingen andre ønsker boudlægget, er Statskassen den sidste instans, der er forpligtet til det.
Udlægsmodtageren bliver ved udlægget forpligtet til af boets midler at dække udgifterne ved begravelsen og boets behandling
Den, der har bestilt begravelsen, hæfter som udgangspunkt for udgiften. Hvis begravelsen er bestilt af en anden person, end den der modtager boudlægget, hæfter udlægsmodtageren for begravelsesudgifterne med nettoværdien af modtagne det over for den, der har bestilt og betalt begravelsen.
Et boudlæg medfører ikke, at udlægsmodtageren kommer til at hæfte for afdødes gæld, hvilket er vigtigt at være opmærksom på.
Et testamente har som nævnt ovenfor ikke nogen betydning ved et boudlæg. Udlægsmodtageren har med andre ord ingen pligt til at udlevere eksempelvis indbogenstande til den, som er arving i henhold til testamentet.
Et udlæg af overskuddet i boet kan af skifteretten betinges af, at modtageren står for at ryddeliggøre, men ikke rengøre afdødes bolig. Denne betingelse er relevant i den situation, hvor afdøde boede til leje eller boede i en plejebolig. Det stilles kun som krav, hvor der er et overskud i boet, der overstiger udgiften til at rydde boligen.
Har en udlægsmodtager accepteret at rydde afdødes bolig, vil man kunne ifalde erstatningsansvar overfor udlejer, hvis det ikke sker til det fastsatte tidspunkt.
Et bo vil kunne udlægges som et boudlæg uden en skiftebehandling, hvis værdien af boets aktiver ikke overstiger 48.000 kr., for dødsfald indtruffet i 2022, efter fradrag af:
Udgifter til begravelsen inkluderer normalt udgifter til følgende: bedemand, ligklæder, kiste eller urne, rustvognskørsel, annoncering af dødsfaldet, takkekort, pyntning af kirken og kisten, kirkens personale, korsang, sammenkomst, køb og anlæg af gravsted, graver, gravsted samt vedligeholdelse af gravstedet i fredningsperioden. Det er vigtigt at holde sig for øje, at nævnte udgifter skal vurderes at være “rimelige”.
Skifteretten kan i særlige tilfælde tillade et boudlæg, selv om værdigrænsen er overskredet. Dette er dog en regel, der kun bruges i undtagelsestilfælde og hovedsageligt i de situationer, hvor udgifterne til en egentlig bobehandling vil overstige boets overskud. I sådanne situationer vil kreditorerne ikke blive stillet ringere ved, at boet udlægges som boudlæg.
Hvis betingelserne for boudlæg er opfyldt, hjælper advokaten med at få klarlagt, hvem der er de nærmeste til afdøde, og hvem der skal have boet udlagt.
Derefter vil advokaten hjælpe med at få udfyldt anmodningen til skifteretten om boudlæg med en fortegnelse over aktiver og passiver.
Primæropgaven for advokaten vil derfor være at skabe et overblik over boets formueforhold, så det kan klarlægges, om aktivmassen ligger inden for værdigrænsen på 48.000 kr. (2022). For at få dette overblik vil advokaten ofte starte med at indhente kontroloplysninger fra SKAT.
Vores specialiserede advokater indenfor dødsbobehandling er klar til at hjælpe dig gennem dødsboskiftet bedst muligt. Slip bekymringerne og lad en erfaren advokat hjælpe dig hele vejen. Doedsbo.dk har som del af Advokatgruppen mange års erfaring med behandling af dødsboer – så står I med et dødsbo, kan I trygt lade en af vores dødsboadvokater stå for behandlingen.
For en gratis indledende samtale om jeres forestående dødsbobehandling, kontakt os på 70 10 13 30 eller udfyld kontaktformularen her på siden – så ringer vi jer op.
Opkald til advokatFå advokathjælp til dødsbo
"[...] Det gik hurtigt, men det vidner vel bare om jeres professionelle, og veludførte arbejde. Jeg vil helt klart anbefale jer i fremtiden. Tak for denne gang."
T.J.
"Jeg vil endnu engang gerne takke jer for et super professionelt arbejde, og godt samarbejde."
"Tusind tak for hjælpen under hele processen. Det havde vi simpelthen ikke kunne løse på anden vis med lignende udfald. Du har været professionel, grundig og har udvist virkelig god situationsfornemmelse hele vejen igennem. Tak!"
Martin
"Hermed vil jeg gerne sige tak for jeres gode behandling af min mors dødsbo sag, jeg har været yderst tilfreds med jeres behandling, og jeg kan nu slappe lidt af hvor jeg ved at sagen nu er afsluttet, og kan nu bedre planlægge mit liv fremover."
Anonym
"Tak for god hjælp, det var alle penge værd!"
Anders
"Jeg kan virkelig ikke takke dig nok for alt det du har gjort for Elisabeth og jeg. Jeg er meget taknemmelig. Du kom lige der hvor jeg ikke troede jeg kunne mere. Og så tog du bare over. Hele vores familie har været så imponeret over hvordan du bare har styret det hele. Du er altså mega sej."
Christina
"Jeg vil gerne sige mange tak for hjælpen i forbindelse med boopgørelsen. I har været en uvurderlig hjælp for mig."
"Hej Katrine! Det var dejligt at få sat punktum for boet efter min mor, og pengene er på min konto. Jeg vil gerne takke dig for dit arbejde men ikke mindst for den forståelse, medfølelse og empati du har vist. Det er guld værd når man står i dyb sorg og gulvtæppet bliver revet væk under en. Så tusinde tak. Alt godt for dig fremover."
H.L.
Doedsbo.dk er en del af Advokatgruppen, der er et full service advokatfirma med kontorer flere steder i Danmark. Vi har bl.a. stor erfaring med rådgivning indenfor privatretten, mere specifikt boskifte, dødsbobehandling, arv og testamente. Vi beskæftiger mere end 20 advokater og jurister samt i alt 49 medarbejdere.