Bobestyrerbo

Hvad er en bobestyrer?

Alle skifteretter har udpeget og autoriseret et passende antal advokater i retskredsen, der har stor erfaring med dødsboskiftebehandling for at sikre en meget høj grad af ekspertise.

Disse advokater kaldes autoriserede bobestyrere.

En bobestyrer kan også være en person, typisk en advokat, som afdøde i sit testamente har valgt som behandler af dødsboet.

Hvad er bobestyrers opgaver under skiftet?

Bobestyrer har ansvaret for boets behandling og tilrettelægger selv behandlingen af dødsboet og samarbejdet med arvingerne og/eller kreditorerne.

Bobestyreren har mange opgaver. Bobestyreren varetager både arvingers, legatarers og kreditorers interesser, men også det offentliges interesser.

Således er bobestyrer fx forpligtet til påse, at alle aktiver inddrages under skiftet.

Bobestyrer skal sørge for, at aktiverne værdiansættes korrekt, og at afgifter og en eventuel boskat beregnes på et korrekt grundlag.

Blandt bobestyrers opgaver under skiftet kan nævnes:

  • Afklaring af arveforholdene,
  • Løsning af evt. konflikter mellem arvingerne,
  • Sikring af boets aktiver,
  • Eftersøgning af arvinger med ukendt opholdssted,
  • Prøvelse af anmeldte krav mod boet,
  • Repræsentation i retssager anlagt mod boet,
  • Generel orientering til arvingerne/kreditorerne om væsentlige beslutninger,
  • Indkaldelse til bomøde, når der skønnes at være behov for det,
  • Fremme bobehandlingen mest muligt,
  • Værdiansættelse af boets aktiver,
  • Udlodning af arv til de berettigede,
  • Udarbejdelse af åbningsstatus, boopgørelse og eventuel selvangivelse,
  • Forvalte og administrere boets midler på bedst mulige måde,
  • Realisation af boets aktiver og betaling af boets gæld,
  • Sikre evt. videreførsel af afdødes virksomhed under afviklingsperioden.

Hvem træffer beslutninger i boet?

Det er bobestyrer, der træffer beslutninger om spørgsmålene om boets anliggender. Boets arvinger får dog altid forelagt væsentlige spørgsmål. Spørgsmål om vurdering eller salg af boets aktiver er eksempler på væsentlige spørgsmål.

Bobestyrer indkalder arvingerne til bomøde, hvis de ikke kan blive enige om et væsentligt spørgsmål. Hvis en arving forlanger det, skal indkaldelse også altid ske. Bobestyrer skal sørge for at indkalde arvingerne til bomøde med et passende varsel. Et passende varsel er normalt 14 dage. Både tid, sted og dagsorden fastsættes af bobestyrer. Bobestyreren leder også forhandlingerne på mødet.

Et bomøde er ikke offentligt. Derfor kan arvingernes pårørende som udgangspunkt også nægtes adgang.

Hvis arvingerne ikke kan blive enige om et væsentligt spørgsmål, skal uenigheden ofte løses ved afstemning. Arvingerne vil stemme efter deres ret til at tage arv og boslod. Der kan stemmes ifølge en fuldmagt. Bobestyrer skal som hovedregel rette sig efter en beslutning, der er truffet af arvingerne. Det er dog muligt, at bobestyrer kan tilsidesætte beslutningen, hvis den er åbenbar uhensigtsmæssig eller strider mod nogens ret.

Der er dog nogle konflikter, der skal afgøres af skifteretten. Det drejer særligt om følgende:

  • Retten til at arve,
  • Retten til at overtage aktiver efter vurdering,
  • Fordringer og krav og disses fortrinsret, der rettes mod dødsboet, bobestyrer, skifteretten eller mellem lodtagere i boet,
  • Krav på tilbagelevering eller tilbagebetaling til boet,
  • Retten til livsforsikringer m.v.,
  • Krav, som er fremsat af boet, når parterne er enige herom.

Hvornår skal boet udleveres til bobestyrerbehandling?

Du kan finde reglerne om behandling ved bobestyrer i dødsboskiftelovens kap. 16.

Hvis en arving anmoder

Hvis en arving anmoder om at få et bo behandlet ved en bobestyrer, udleverer skifteretten boet til behandling.

Der er ingen krav om, at anmodningen er begrundet.

Skifteretten kan dog ikke efterkomme en anmodning fra en arving om udlevering til bobestyrerbehandling, hvis betingelserne for et boudlæg er opfyldt.

Tilsvarende gælder, hvis længstlevende ægtefælle fremsætter anmodning om udlevering til uskiftet bo eller ægtefælleudlæg. Det er dog et krav, at betingelserne herfor er opfyldt.

Boet, arvinger eller boets repræsentanter antages at være insolvent

Hvis boet antages at være insolvent, vil boet blive udleveret af skifteretten til behandling ved bobestyrer. Arvingerne har dog mulighed for at fremsætte anmodning om privat skifte. I den forbindelse skal arvingerne samtidig stille tilstrækkelig sikkerhed for boets gæld, og de resterende betingelser for privat skifte skal være opfyldt.

Hvis ægtefællen anmoder om uskiftet bo eller ægtefælleudlæg, er der også mulighed for, at skifteretten efter omstændighederne kan efterkomme den anmodning, hvis betingelserne for at sidde i uskiftet bo eller ægtefælleudlæg er opfyldt.

Et bo vil blive sendt til bobestyrerbehandling af skifteretten, hvis alle arvingerne er insolvente eller repræsenteret ved en værge eller skifteværge.

Bobestyrerbehandling bestemt i afdødes testamente

Skifteretten skal også udlevere et bo til behandling ved bobestyrer, hvis det er bestemt i den afdødes testamente. Hvis bobestyrerklausulen er ubetinget, vil skifteretten udlevere boet til bobestyrerbehandling. I visse situationer er der ikke rimelig grund til at opretholde afdødes bestemmelse, og der måske heller ikke længere er grundlag for at tillægge afdødes ønsker væsentlig betydning. Hvis det er tilfældet, kan skifteretten tilsidesætte bobestyrerklausulen og i stedet udlevere boet til privat skifte. Det er dog et krav, at alle arvinger anmoder om privat skifte, og at betingelserne for privat skifte er opfyldt.

En bobestyrerklausul kan være betinget. I den situation skal skifteretten påse, at betingelserne er opfyldt.  Man ser fx ofte, at bobestyrerbehandling er gjort betinget af, at den indsatte bobestyrer ikke samtykker til privat skifte. Her har bobestyrer altså en vetoret mod et privat skifte og kan forlange bobestyrerbehandling, hvis bobestyreren efter omstændighederne skønner, det er den bedst egnede behandlingsform.

Arven tilfalder Statskassen eller det er usikkert, hvem der skal arve

I den situation hvor arven enten tilfalder Statskassen, eller det er usikkert, hvem der skal arve, vil boet også skulle udleveres til behandling ved bobestyrer.

Hvis der ingen arvinger er, vil boet blive udleveret til behandling ved bobestyrer, der sørger for at gøre boet op og udbetale arven til Statskassen.

Hvis der er en usikkerhed om arveforholdene, må bobestyreren iværksætte de nødvendige undersøgelser, og herefter finde frem til de retmæssige arvinger i boet.

Udlevering til anden skifteform

Det er også en mulighed, at skifteretten kan udlevere et bo til behandling ved bobestyrer, når der efter udlevering til anden skifteform senere træffes en bestemmelse om, at behandlingen i stedet skal ske ved bobestyrer.

Det kan eksempelvis være, at det senere viser sig at et bo, der er udleveret til privat skifte, uskiftet bo, eller ægtefælleudlæg er insolvent, så kan en arving, ægtefællen eller en kreditor kræve, at boet overgår til bobestyrerbehandling. Det er muligt, hvis eksempelvis de privatskiftende arvinger eller ægtefællen i forbindelse med et ægtefælleudlæg eller et udskiftet bo gør brug af den særlige udbakningsregel.

Derudover kan en kreditor eller en legatar også forlange, at boet overgår fra privat skifte til bobestyrerbehandling, hvis der er en nærliggende risiko for, at en fortsættelse af den privatskiftebehandling vil udsætte pågældende for tab.

Det er også en mulighed, at skifteretten bestemmer, at boet skal overgå til bobestyrerbehandling, hvis fristen for indsendelse af opgørelse i et private skifte ikke er overholdt.

Der ikke inden rimelig tid truffet afgørelse om boets berigtigelsesform

Den sidste mulighed er, at skifteretten udleverer boet til bobestyrerbehandling, i det tilfælde hvor der ikke er truffet afgørelse om berigtigelsesformen inden rimelig tid.

Der er ikke nogen egentlig tidsfrist for, hvornår arvingerne skal beslutte sig for skifteformen. Det antages dog, at der ikke gives udsættelse meget mere end 6 måneder fra dødsfaldet.

Hvordan er det typiske forløb?

Bobestyrer vil, når boet er udleveret til bobestyrerbehandling fra skifteretten, i første omgang koncentrere sig om at få klarlagt, hvem der er arvinger, og hvem der er legatarer i boet. Derudover skal boets aktiver også sikres.

Ved boets udlevering indrykkes et præklusivt proklama. Det er en annonce i Statstidende, hvor eventuelle kreditorer i boet får en frist på 8 uger til at anmelde deres krav. Overholder en kreditor ikke fristen på 8 uger, vil kravet som udgangspunkt bortfalde (præklusion). Efter de 8 uger har bobestyrer derfor et godt overblik over den samlede gæld.

Klik her for at se nærmere på modellen, der illustrerer et bobestyrerbo

Åbningsstatus

Der laves en åbningsstatus efter proklamafristen er udløbet. Det er en oversigt aktiverne og passiverne i boet. De er opgjort med den anslåede værdi pr. dødsdagen. Det er vigtigt, man er opmærksom på, at oplysningerne er foreløbige. Åbningsstatus er derfor ikke et billede af, hvor meget der bliver at arve.

Åbningsstatus sendes til boets arvinger, skifteretten og SKAT.

Skat skal bruge en åbningsstatus til at vurdere, om der skal beregnes skat for tiden, der er gået fra 1. januar i dødsåret og frem til dødsfaldet. Denne beregning, der også kaldes ”afsluttende ansættelse for mellemperioden”, vil Skat ofte kun kræve, hvis det ser ud til, at boet skal betale en væsentlig skat.

Bobestyrer undersøger desuden grundlaget for de krav, der er anmeldt i boet. Dette kaldes fordringsprøvelse. Derudover forelægger bobestyreren arvingerne en fortegnelse over kravene sammen med en indstilling til, om de bør anerkendes.

Den endelige boopgørelse

Når aktiverne er solgt og/eller arveudlagt til arvingerne, og samtlige godkendte krav mod boet er betalt, er boets forhold typisk afklarede. Bobestyrer vil udarbejde en boopgørelse. Derudover udarbejder bobestyrer en selvangivelse, hvis boet er skattepligtigt.

Boopgørelsen bliver sendt ud til boets arvinger til godkendelse. Der indkaldes samtidig til et afsluttende bomøde. Skifteretten og SKAT skal også godkende boopgørelsen. Det kan tage op til 3 måneder, før disse godkendelser foreligger. Når alle har godkendt boopgørelsen, kan man afslutte boet, og arven kan udbetales.

Bobestyrere hos Doedsbo.dk

Hos doedsbo.dk har vi i alt tre autoriserede bobestyrer, der står klar til at hjælpe dig med behandlingen af dit dødsbo. Vores tre bobestyrere består henholdsvis af advokat Jørgen Merrild Bie, advokat Katrine Borghesi Mogensen og advokat Martin Høj Lauridsen. De har alle tre mange års erfaring med alle skifteformerne herunder bobestyrerboer og alle dens processer, frister og særlige forhold. Du kan derfor føle dig tryg med vores bobestyrere ved roret.

Har du brug for råd og vejledning?

Ring til os på 70 10 13 30 eller udfyld kontaktformularen på siden her. Første indledende samtale er altid helt uforpligtende og gratis!