Forside / Skifteformer / Ægtefælleudlæg
Et ægtefælleudlæg er en skifteform, som kan benyttes, hvis ægtefællernes samlede formue og gæld er under et vist beløb. Reglen giver den efterlevende ægtefælle ret til at udtage så meget af dødsboet, at værdien heraf sammenlagt med ægtefællens boslod, arvelod og særeje udgør op til 820.000 kr. Det er beløbsgrænsen, hvis dødsfaldet er sket i 2022. Beløbet pristalsreguleres hvert år.
Hvis værdigrænsen på 820.000 kr. ikke overskrides, har ægtefællen ret til at udtage hele boet som et ægtefælleudlæg uden en skiftebehandling.
Ægtefællen har denne ret, selv om afdøde måtte have oprettet testamente til fordel for andre.
Hvis værdien sammenlagt er over 820.000 kr., kan ægtefællen supplere arven op til de 820.000 kr. Derfor kaldes ægtefælleudlæg også ofte for suppleringsarv.
Boet skal i dette tilfælde tages under skiftebehandling som enten et privat skifte, et forenklet privat skifte eller et skifte ved bobestyrer.
De andre arvinger kan i det tilfælde gøre deres arveret gældende i forhold til det overskydende beløb. Det gælder både slægts- og testamentsarvinger.
Retten til suppleringsarv er en tvangsarveret. Det betyder, at retten også gælder selvom den afdøde måske har oprettet et testamente med en anden fordeling af arven. Ægtefællens ret viger heller ikke for livsarvingers (børn) tvangsarv efter loven.
Afdødes og længstlevendes formueordning i ægteskabet har ikke betydning for et ægtefælleudlæg.
Hvis man som ugifte samlevende har oprettet et såkaldt samlevertestamente, har man også ret til at supplere arven op til beløbsgrænsen.
Ægtefælleudlæg er ikke obligatorisk. Det betyder, at ægtefællen har ret til, men ikke nogen pligt, til at skifte på den måde. Det er altså i modsætning til et boudlæg. Et ægtefælleudlæg kan derfor heller ikke gennemtvinges af de kreditorer, længstlevende har.
Skifteretten har mulighed for at bestemme, at lovens øvrige regler skal følges ved boets behandling. Det gælder også selvom betingelserne for ægtefælleudlæg er opfyldt. Det kunne eksempelvis være tilfældet, hvis boets værdi er betydelig, og afgørende hensyn til boets kreditorer taler derfor.
Hvis den efterlevende ægtefælle er klart insolvent, vil skifteretten også typisk afvise et ægtefælleudlæg.
Beløbsgrænsen blev hævet væsentligt i forbindelse med ændringen af arveloven, som trådte i kraft i 2008. Til gengæld skal en lang række ordninger, der udbetales udenom boet, nu medtages i beregningen. Som eksempler kan nævnes:
Længstlevendes andre rettigheder, der er uoverdragelige eller af personlig karakter, medregnes kun i det tilfælde, hvor rettighederne ville indgå i ligedelingen på skifte i den længstlevende ægtefælles liv (hvis delingsformue).
De følgende eksempler er ordninger, der kan holdes udenfor beregningen:
Kapitalpensionsrettigheder eller lignende rettigheder samt supplerende engangsydelser, der allerede er udbetalt til længstlevende ægtefælle, kan også holdes udenfor beregningen, hvis beløbene ikke må anses som værende forbrugt. Det samme gælder, hvis der er tale om en personskadeerstatning, som er udbetalt til længstlevende.
Når man opgør boets værdi, er det aktivernes handelsværdi på tidspunktet for fremsættelsen af begæringen, der skal lægges til grund.
Derudover er det vigtigt at være opmærksom på, at reglerne, der gjaldt frem til 2008, stadig er gældende for skifte af de uskiftede boer i længstlevende ægtefælles levende live, hvor førstafdøde er død før 2008.
Når man foretager et ægtefælleudlæg, bliver ægtefællen ejer af de aktiver, som udtages. Ægtefællen vil ikke være undergivet misbrugsregler og kan derfor frit indgå i et nyt ægteskab. Det er i modsætning til et uskiftet bo.
En af betingelserne for at udtage et dødsbo som et ægtefælleudlæg er, at den efterlevende ægtefælle ved denne skifteform påtager sig førstafdødes gældsforpligtelser. Derudover indtræder ægtefællen i førstafdødes skattemæssig stilling ved ægtefælleudlæg.
Derfor har det også stor betydning, om man har levet i et ægteskab med indblik og overblik i hinandens økonomi. Det kan virke uoverskueligt og risikabelt at overtage den andens gældsforpligtelser. Det kan få fatale konsekvenser for den længstlevende ægtefælle, hvis der dukker nogle store krav op, som ægtefællen uvidende har overtaget hæftelsen for. Derfor er det blevet obligatorisk, at der i forbindelse med et ægtefælleudlæg indrykkes et proklama i Statstidende.
Proklamaet har til formål at bekendtgøre dødsfaldet og give kreditorerne i boet en frist på 8 uger til at rette henvendelse. Hvis der ikke rettes henvendelse inden for fristen, vil man som kreditor som hovedregel miste retten til at gøre sit krav gældende. Det er en måde at sikre, at længstlevende ægtefællen kan få et fuldt overblik over den samlede gæld. Der er dog nogle krav, der ikke rammes af præklusion, og som derfor fortsat kan gøres gældende, selv om kreditor måske ikke har rettet henvendelse indenfor proklamafristens udløb.
Ved et privat skifte er ægtefællen lovgivningsmæssigt blevet tillagt en fortrydelsesret, hvis det viser sig, at boet er insolvent. Tilsvarende gælder ved ægtefælleudlæg. Ægtefællen har en mulighed for at begære boet taget under insolvensbehandling. Dette sker ved en autoriseret bobestyrer.
I det tilfælde, hvor anmodning imødekommes, og ægtefællen samtidig tilbageleverer det, der er modtaget eller fralægger sig sin berigelse, bliver ægtefællen frigjort for afdødes gældsforpligtelser.
Denne udbakningsregel gælder også i den situation, hvor ægtefællen har nået at betale afdødes gæld, inden boets insolvens konstateres.
Det er vigtigt, at ægtefællen reagerer hurtigt, efter insolvens konstateres. Der er ikke en egentlig tidsfrist. Det er dog fast antaget, at reglen kun kan anvendes, hvis anmodningen om insolvensbehandling fremsættes kort tid efter, at insolvensen er blevet konstateret.
Vores specialiserede advokater indenfor arveret og dødsbobehandling er klar til at hjælpe dig med at gennemføre dødsboskiftet bedst muligt. Du kan kontakte os på telefon 70 10 13 30 eller udfylde kontaktformularen på siden her, for en gratis indledende samtale om den forestående dødsbobehandling.
Opkald til advokatFå advokathjælp til dødsbo
"Mange tak for en god og professionel håndering af boet, det har været en lettelse at have jer til at stå for det."
Kasper
"[...] Det gik hurtigt, men det vidner vel bare om jeres professionelle, og veludførte arbejde. Jeg vil helt klart anbefale jer i fremtiden. Tak for denne gang."
T.J.
"Jeg vil endnu engang gerne takke jer for et super professionelt arbejde, og godt samarbejde."
"Tusind tak for hjælpen under hele processen. Det havde vi simpelthen ikke kunne løse på anden vis med lignende udfald. Du har været professionel, grundig og har udvist virkelig god situationsfornemmelse hele vejen igennem. Tak!"
Martin
"Hermed vil jeg gerne sige tak for jeres gode behandling af min mors dødsbo sag, jeg har været yderst tilfreds med jeres behandling, og jeg kan nu slappe lidt af hvor jeg ved at sagen nu er afsluttet, og kan nu bedre planlægge mit liv fremover."
Anonym
"Tak for god hjælp, det var alle penge værd!"
Anders
"Jeg kan virkelig ikke takke dig nok for alt det du har gjort for Elisabeth og jeg. Jeg er meget taknemmelig. Du kom lige der hvor jeg ikke troede jeg kunne mere. Og så tog du bare over. Hele vores familie har været så imponeret over hvordan du bare har styret det hele. Du er altså mega sej."
Christina
"Jeg vil gerne sige mange tak for hjælpen i forbindelse med boopgørelsen. I har været en uvurderlig hjælp for mig."
"Hej Katrine! Det var dejligt at få sat punktum for boet efter min mor, og pengene er på min konto. Jeg vil gerne takke dig for dit arbejde men ikke mindst for den forståelse, medfølelse og empati du har vist. Det er guld værd når man står i dyb sorg og gulvtæppet bliver revet væk under en. Så tusinde tak. Alt godt for dig fremover."
H.L.
Doedsbo.dk er en del af Advokatgruppen, der er et full service advokatfirma med kontorer flere steder i Danmark. Vi har bl.a. stor erfaring med rådgivning indenfor privatretten, mere specifikt boskifte, dødsbobehandling, arv og testamente. Vi beskæftiger mere end 20 advokater og jurister samt i alt 49 medarbejdere.