Ægtefælleudlæg

Hvad er et ægtefælleudlæg?

Et ægtefælleudlæg er en skifteform, som kan benyttes, hvis ægtefællernes samlede formue og gæld er under et vist beløb. Reglen giver den efterlevende ægtefælle ret til at udtage så meget af dødsboet, at værdien heraf sammenlagt med ægtefællens boslod, arvelod og særeje udgør op til 820.000 kr. Det er beløbsgrænsen, hvis dødsfaldet er sket i 2022. Beløbet pristalsreguleres hvert år.

Grænseværdi på 820.000 kr. eller under

Hvis værdigrænsen på 820.000 kr. ikke overskrides, har ægtefællen ret til at udtage hele boet som et ægtefælleudlæg uden en skiftebehandling.

Ægtefællen har denne ret, selv om afdøde måtte have oprettet testamente til fordel for andre.

Grænseværdi på over 820.000 kr.

Hvis værdien sammenlagt er over 820.000 kr., kan ægtefællen supplere arven op til de 820.000 kr. Derfor kaldes ægtefælleudlæg også ofte for suppleringsarv.

Boet skal i dette tilfælde tages under skiftebehandling som enten et privat skifte, et forenklet privat skifte eller et skifte ved bobestyrer.

De andre arvinger kan i det tilfælde gøre deres arveret gældende i forhold til det overskydende beløb. Det gælder både slægts- og testamentsarvinger.

Retten til suppleringsarv er en tvangsarveret. Det betyder, at retten også gælder selvom den afdøde måske har oprettet et testamente med en anden fordeling af arven. Ægtefællens ret viger heller ikke for livsarvingers (børn) tvangsarv efter loven.

Afdødes og længstlevendes formueordning i ægteskabet har ikke betydning for et ægtefælleudlæg.

Hvis man som ugifte samlevende har oprettet et såkaldt samlevertestamente, har man også ret til at supplere arven op til beløbsgrænsen.

Ægtefælleudlæg er ikke obligatorisk. Det betyder, at ægtefællen har ret til, men ikke nogen pligt, til at skifte på den måde. Det er altså i modsætning til et boudlæg. Et ægtefælleudlæg kan derfor heller ikke gennemtvinges af de kreditorer, længstlevende har.

Skifteretten har mulighed for at bestemme, at lovens øvrige regler skal følges ved boets behandling. Det gælder også selvom betingelserne for ægtefælleudlæg er opfyldt. Det kunne eksempelvis være tilfældet, hvis boets værdi er betydelig, og afgørende hensyn til boets kreditorer taler derfor.

Hvis den efterlevende ægtefælle er klart insolvent, vil skifteretten også typisk afvise et ægtefælleudlæg.

Mere beregning af beløbsgrænsen

Beløbsgrænsen blev hævet væsentligt i forbindelse med ændringen af arveloven, som trådte i kraft i 2008. Til gengæld skal en lang række ordninger, der udbetales udenom boet, nu medtages i beregningen. Som eksempler kan nævnes:

• Alle livsforsikringer, ulykkesforsikring og krydslivsforsikring. De skal med i beregningen, hvis de kommer til udbetaling til længstlevende i anledning af dødsfaldet. Det er uden betydning, om det er førstafdøde eller længstlevende, der har tegnet forsikringsordningen.
• Førstafdøde ægtefælles kapitalforsikring og rateforsikring.
• Førstafdøde ægtefælles ratepension, kapitalpension og indekskontrakter indgår også i beregningen. Det er ligegyldigt, om det er en arbejdsmarkedspension eller en ordning, der er tegnet privat.
• Forsørgertabserstatning til længstlevende i anledning af dødsfaldet.
• Ægtefællepension og ægtefælleydelse.

Længstlevendes andre rettigheder, der er uoverdragelige eller af personlig karakter, medregnes kun i det tilfælde, hvor rettighederne ville indgå i ligedelingen på skifte i den længstlevende ægtefælles liv (hvis delingsformue).

De følgende eksempler er ordninger, der kan holdes udenfor beregningen:

• Længstlevendes egne kapitalpension og ratepensioner,
• Længstlevendes egne kapitalforsikringer og rateforsikringer,
• Længstlevendes LD-opsparing,
• Længstlevendes indekskontrakter,
• Længstlevendes rentepensioner, også tjenestemandspension ATP og andre arbejdsmarkedspensioner. Også livrenter og andre private pensionsordninger,
• Erstatning til rimelige begravelsesudgifter og overgangsbeløb efter erstatningslovens § 14 a, der er standardiseret kompensation for forskellige udgifter, der sædvanligvis er forbundet med en ægtefælles/samlevers død. Derudover er der også godtgørelse til efterladte efter erstatningsansvarslovens § 26a.

Kapitalpensionsrettigheder eller lignende rettigheder samt supplerende engangsydelser, der allerede er udbetalt til længstlevende ægtefælle, kan også holdes udenfor beregningen, hvis beløbene ikke må anses som værende forbrugt. Det samme gælder, hvis der er tale om en personskadeerstatning, som er udbetalt til længstlevende.

Når man opgør boets værdi, er det aktivernes handelsværdi på tidspunktet for fremsættelsen af begæringen, der skal lægges til grund.

Derudover er det vigtigt at være opmærksom på, at reglerne, der gjaldt frem til 2008, stadig er gældende for skifte af de uskiftede boer i længstlevende ægtefælles levende live, hvor førstafdøde er død før 2008.

Hvad betyder et ægtefælleudlæg?

Når man foretager et ægtefælleudlæg, bliver ægtefællen ejer af de aktiver, som udtages. Ægtefællen vil ikke være undergivet misbrugsregler og kan derfor frit indgå i et nyt ægteskab. Det er i modsætning til et uskiftet bo.

En af betingelserne for at udtage et dødsbo som et ægtefælleudlæg er, at den efterlevende ægtefælle ved denne skifteform påtager sig førstafdødes gældsforpligtelser. Derudover indtræder ægtefællen i førstafdødes skattemæssig stilling ved ægtefælleudlæg.

Derfor har det også stor betydning, om man har levet i et ægteskab med indblik og overblik i hinandens økonomi. Det kan virke uoverskueligt og risikabelt at overtage den andens gældsforpligtelser. Det kan få fatale konsekvenser for den længstlevende ægtefælle, hvis der dukker nogle store krav op, som ægtefællen uvidende har overtaget hæftelsen for. Derfor er det blevet obligatorisk, at der i forbindelse med et ægtefælleudlæg indrykkes et proklama i Statstidende.

Proklamaet har til formål at bekendtgøre dødsfaldet og give kreditorerne i boet en frist på 8 uger til at rette henvendelse. Hvis der ikke rettes henvendelse inden for fristen, vil man som kreditor som hovedregel miste retten til at gøre sit krav gældende. Det er en måde at sikre, at længstlevende ægtefællen kan få et fuldt overblik over den samlede gæld. Der er dog nogle krav, der ikke rammes af præklusion, og som derfor fortsat kan gøres gældende, selv om kreditor måske ikke har rettet henvendelse indenfor proklamafristens udløb.

Udbakningsreglen

Ved et privat skifte er ægtefællen lovgivningsmæssigt blevet tillagt en fortrydelsesret, hvis det viser sig, at boet er insolvent. Tilsvarende gælder ved ægtefælleudlæg. Ægtefællen har en mulighed for at begære boet taget under insolvensbehandling. Dette sker ved en autoriseret bobestyrer.

I det tilfælde, hvor anmodning imødekommes, og ægtefællen samtidig tilbageleverer det, der er modtaget eller fralægger sig sin berigelse, bliver ægtefællen frigjort for afdødes gældsforpligtelser.

Denne udbakningsregel gælder også i den situation, hvor ægtefællen har nået at betale afdødes gæld, inden boets insolvens konstateres.

Det er vigtigt, at ægtefællen reagerer hurtigt, efter insolvens konstateres. Der er ikke en egentlig tidsfrist. Det er dog fast antaget, at reglen kun kan anvendes, hvis anmodningen om insolvensbehandling fremsættes kort tid efter, at insolvensen er blevet konstateret.

Har du brug for hjælp?

Vores specialiserede advokater indenfor arveret og dødsbobehandling er klar til at hjælpe dig med at gennemføre dødsboskiftet bedst muligt. Du kan kontakte os på telefon 70 10 13 30 eller udfylde kontaktformularen på siden her, for en gratis indledende samtale om den forestående dødsbobehandling.