Umyndige arvinger

Hvis en arving er umyndig, opstår der forskellige problemstillinger, idet den umyndige arving skal have udpeget en skifteværge, der råder på vedkommendes vegne.

Hvornår er man umyndig?

Man er umyndig, hvis man er under 18 år.

Herudover kan man fortsat være umyndig, når man er 18 år eller derover, hvis man er umyndiggjort, dvs. frataget den retlige handleevne.

At man er umyndig, betyder ikke, at man ikke kan arve. Det betyder dog, at man under selve dødsbobehandlingen skal have udpeget en skifteværge. Du kan læse mere om skifteværger her.

Skifteværgen repræsenterer den umyndige

Skifteværgen varetager den umyndiges interesse under dødsboskiftet. Det er skifteværgen, der træffer beslutninger på den umyndige arvings vegne under hele skiftet.

Der er dog nogle væsentlige beslutninger i et dødsbo, hvor skifteværgen skal have en godkendelse af Familieretshuset. Det kan for eksempel være, hvis skifteværgen på den umyndiges vegne skal give et delvist arve-afkald.

Hvem bliver skifteværge?

Hvis der er tale om et mindreårigt barn, som er arving i et dødsbo, vil forældrene typisk være Skifteværge, men hvis forældrene også er arvinger i samme dødsbo, og derfor selv har interesse i boets behandling, vil Skifteretten kræve, at barnet får en anden skifteværge. Dette kan fx være et andet medlem af familien eller en anden nærtstående, som er i stand til at sikre barnets interesser under dødsbobehandlingen.

Uskiftet bo

En ægtefælle har som hovedregel mulighed for at sidde i uskiftet bo. Hvis den afdøde ægtefælle har særbørn, dvs. børn med en tidligere partner, skal der dog gives et samtykke fra børnene. Særbørnene kan ikke selv give samtykke, hvis de er umyndige. Det betyder, at samtykket skal gives af skifteværgen, og derudover er det også et krav, at skifteretten giver tilladelse.

Arven

Arven i et dødsbo, hvor der er umyndige arvinger, fordeles – ligesom i alle andre dødsboer – efter arvelovens regler eller efter afdødes testamente. Du kan læse mere om arvens fordeling her.

Der gælder særlige regler for, hvordan arven skal udlægges til den umyndige arving.

Hvis arven er kontanter eller værdipapirer, vil arven blive overført til en konto i en godkendt forvaltningsafdeling i et pengeinstitut. De fleste pengeinstitutter har en sådan afdeling tilknyttet. Arven vil først blive frigivet til arvingen ved det fyldte 18. år.

Men hvad nu, hvis det er fast ejendom? Det kræver godkendelse fra Familieretshuset, hvis en umyndig arving skal arve en fast ejendom. Familieretshuset giver sjældent en godkendelse hertil. Dette særligt fordi der er økonomiske forpligtelser forbundet med fast ejendom.

Tilsvarende skal man have godkendelse, hvis der er tale om, at en virksomhed skal overtages af en umyndig arving. Det er meget svært at få godkendelse hertil.

Testamentariske bestemmelser

Det kan være, at afdøde i sit testamente har bestemt, at den umyndige arvings arv skal være båndlagt i længere tid end til det 18. år. I et sådant tilfælde vil arven først blive udbetalt til arvingen i henhold til bestemmelserne i testamentet. Du kan læse mere om båndlæggelse af arv her.

Herudover kan afdøde have bestemt nogle andre vilkår og betingelserne for selve forvaltningen af arven. Derfor skal man altid tage højde for sådanne bestemmelser i et testamente, inden arven udbetales til en forvaltningskonto.

Har du brug for hjælp?

Hos Advokatgruppen har vi mange års erfaring med behandling af både privatskiftede dødsboer samt bobestyrerboer som autoriseret bobestyrer. I kan derfor trygt lade en af vores dødsboadvokater stå for behandlingen af dødsboet og give dig den rådgivning, der er brug for. Ring gratis til os på 70 10 13 30.