Hvis du ikke har oprettet et testamente, er det arveloven der bestemmer, hvem der er dine arvinger.
Efter arveloven er der følgende 3 arveklasser:
Hvis du ikke ønsker, at arven efter dig skal fordeles i overensstemmelse med ovenstående, skal du oprette et testamente.
Arveklasserne er visuelt illustreret her:
Din ægtefælle og dine børn er dine tvangsarvinger. Det betyder, at de skal arve en vis del af arven efter dig. Den del kaldes tvangsarven.
Efter den nugældende arvelov udgør tvangsarven ¼ af arven efter dig. Dermed kan du i et testamente ikke råde over denne del af din formue, hvis du efterlader dig en ægtefælle og/eller barn/børn.
Efterlader du dig både en ægtefælle og et barn/børn, arver de halvdelen af tvangsarven hver. Dit barns/dine børns tvangsarv udgør dermed 1/8 af den samlede arv, ligesom din ægtefælles tvangsarv udgør 1/8 af den samlede arv.
Hvis du ikke efterlader dig et barn/børn, skal din ægtefælle modtage hele tvangsarven (dvs. 1/4 af den samlede arv). Hvis du ikke efterlader dig en ægtefælle, men derimod et eller flere børn, skal dit barn/dine børn modtage hele tvangsarven (dvs. 1/4 af den samlede arv).
Det er efter den seneste ændring af arveloven i 2008 blevet muligt at begrænse dit barns/dine børns tvangsarv beløbsmæssigt. Det betyder, at denne maksimalt kommer til at udgøre kr. 1.360.000 (2022-takst) pr. barn. Hvis dit barns tvangsarv beløbsmæssigt forventes at overstige denne grænse, kan du altså i et testamente beslutte, at barnet maksimalt kan arve op til beløbsgrænsen.
Den øvrige del af arven efter dig, dvs. 3/4 af arven, er friarv, som du frit kan råde over i et testamente.
Hvis du ikke efterlader hverken ægtefælle eller et barn/børn, kan du råde over hele din arv, og dermed udgør friarven i dette tilfælde hele arven efter dig.
Før du vælger, om du vil oprette et testamente eller ej, bør du undersøge, hvem der kommer til at arve efter dig, hvis du følger arvelovens regler herom. Du kan læse om arvelovens regler ovenfor.
Hvis du vurderer, at arveloven ikke giver den fordeling af arven, som du ønsker, er det nødvendigt at oprette et testamente.
Faktisk har langt de fleste danskere behov for et testamente, men rigtig mange er desværre ikke klar over det og får derfor ikke lavet et testamente i tide.
Eksempelvis tror de fleste ægtefæller, at de som ægtefæller er sikret tilstrækkeligt med arvelovens almindelige regler. Dette er dog langtfra altid tilfældet.
Hvis der er børn i ægteskabet er der specielle regler. Så vil ægtefællen efter den nugældende arvelov nemlig alene arve halvdelen af arven efter den førstafdøde ægtefælle, mens børnene arver den anden halvdel. Det scenarie stemmer ikke altid overens med ægtefællernes ønske. For de fleste ægtefæller er ønsket nemlig at sikre hinanden mest muligt. På den måde arver børnene først, når begge ægtefæller er afgået ved døden. De fleste ægtefæller har nemlig et ønske om at sikre den længstlevende så godt som muligt rent økonomisk, så man kan blive i det hus, ægtefællerne bor i og i øvrigt opretholde en sædvanlig levestandard rent økonomisk. Med et testamente kan man sikre, at børnene alene modtager tvangsarven (1/8), når den første ægtefælle dør. På den måde kan den længstlevende ægtefælle både arve dennes tvangsarv (1/8) OG hele friarven (6/8). Dermed får ægtefællen 7/8 af arven efter den førstafdøde ægtefælle.
For de ugifte samlevende er behovet endnu større. Ugifte samlevende arver nemlig slet ikke efter hinanden ifølge arveloven. Det betyder, at din samlever ikke arver noget, hvis der ikke oprettes et testamente. Og det gælder uanset hvor mange år, I har boet sammen! Desværre ser vi eksempler, hvor der ikke er oprettet testamente mellem ugifte samlevende, fordi parterne fejlagtigt har troet, at de automatisk arvede hinanden, når de har boet sammen i over 2 år.
Først og fremmest skal du oprette et testamente, hvis du ønsker en anden fordeling af arven, end arveloven giver.
Der kan dog også være andre gode grunde til at oprette et testamente. Det er eksempelvis, hvis du ønsker at gøre arvingernes arv til særeje. Hvis arven er særeje, skal arven nemlig ikke deles med arvingens ægtefælle i tilfælde af separation eller skilsmisse.
Det er også relevant at oprette et testamente, hvis man ønsker, at en af arvingerne skal arve en bestemt ting, eksempelvis nogle bestemte smykker eller lignende.
Hvis du stadig er i tvivl om, hvorvidt et testamente er relevant for dig, er du velkommen til at ringe til os og få en vurdering heraf. Den første indledende samtale er altid gratis. På testamente.dk kan også læse meget mere om vores rådgivning om og oprettelse af testamenter.
Ring 70 10 13 30, så hjælper vi dig igennem hele forløbet fra start til slut.
Gratis opkaldfå advokathjælp til dødsbo
Hermed vil jeg gerne sige tak for jeres gode behandling af min mors dødsbo sag, jeg har været yderst tilfreds med jeres behandling, og jeg kan nu slappe lidt af hvor jeg ved at sagen nu er afsluttet, og kan nu bedre planlægge mit liv fremover.
Anonym
Tak for god hjælp, det var alle penge værd!
Anders
"Jeg kan virkelig ikke takke dig nok for alt det du har gjort for Elisabeth og jeg. Jeg er meget taknemmelig. Du kom lige der hvor jeg ikke troede jeg kunne mere. Og så tog du bare over. Hele vores familie har været så imponeret over hvordan du bare har styret det hele. Du er altså mega sej."
Christina
"Jeg vil gerne sige mange tak for hjælpen i forbindelse med boopgørelsen. I har været en uvurderlig hjælp for mig."
Anonym klient
"Hej Katrine! Det var dejligt at få sat punktum for boet efter min mor, og pengene er på min konto. Jeg vil gerne takke dig for dit arbejde men ikke mindst for den forståelse, medfølelse og empati du har vist. Det er guld værd når man står i dyb sorg og gulvtæppet bliver revet væk under en. Så tusinde tak. Alt godt for dig fremover."
H.L.
Doedsbo.dk er en del af Advokatgruppen, der er et full service advokatfirma med kontorer flere steder i Danmark. Vi har bl.a. stor erfaring med rådgivning indenfor privatretten, mere specifikt boskifte, dødsbobehandling, arv og testamente. Vi beskæftiger mere end 20 advokater og jurister samt i alt 49 medarbejdere.